Bliv en del af vores kontorfællesskab

Demokrati garage er også et kontorfællesskab i Nordvest for små virksomheder og kreative selvstændige. Vi har løbende ledige lokaler. Skriv til Maiken@demokratigarage.dk og hør om vi har plads til jeres virksomhed.

Tag del

Du kan være med til at udvikle Demokrati Garage gennem din deltagelse! Ved at passe godt på stedet og ved at få flere til at bakke op om et mødested for demokrati og fællesskaber kan vi sammen skabe netop dét mødested som byen mangler. Der er ikke krav om, at du skal kunne noget. Det eneste du skal medbringe, er din lyst til deltagelse og lyst til at opleve. Resten lærer vi sammen undervejs.

Hvis du er nysgerrig på hvorfor vi gør som vi gør, kan du læse vores hvorfor side, der tager dig bag om nogle af de mange refleksioner der ligger til grund for hvorfor vi gør, taler og udvikler demokrati som vi gør. Du kan også besøge vores hvordan side, for at blive klogere på, hvordan vi skaber handling på baggrund af vores tanker om at udvikle mere og bedre demokrati gennem 5 fokusområder, som alle vores aktiviteter i Demokrati Garage er forankret i.

Bliv en del af Demokrati Garage

Hvis du ønsker at være med til at bygge Demokrati Garage op, kan du melde dig som frivillig og derigennem sætte dit præg på, hvordan de smukke, gamle industribygninger skal omdannes og beriges med nyt liv i de kommende år eller simpelthen deltage som aktiv i nogle af de mange praktiske gøremål og events der kommer til at være.

Har du ideer til åbne projekter eller begivenheder, der mangler en plet i byen, eller vil du undersøge partnerskabsmuligheder med Demokrati Garage? Tag en snak med os eller skriv til tagdel@demokratigarage.dk

Du kan komme forbi en fredag om måneden kl. 16-18 til Åben Garage, hvor vi kan tage en kaffe eller øl sammen og snakke om hvordan netop du kan være med ombord. Vi vil også rigtig gerne lytte, hvis du brænder inde med gode idéer og projekter som Demokrati Garage kan hjælpe til med! Hold dig opdateret på vores facebookside, hvor vi løbende lægger alle vores begivenheder op.

 

Du kan leje en garage

Hvis du vil leje Folkestuen som er en af vores smukke og rustikke lokaler til dit arrangement, kan du læse mere om mulighederne for at leje en garage her. Ved at leje en garage støtter du op om de øvrige aktiviteter i Demokrati Garage, som arbejder for at skabe mere og bedre demokrati.

 

Vi bliver rigtig glade, hvis du hjælper os med at sætte Demokrati Garage på landkortet ved at sprede vores dejlige budskab på Facebook og Instagram

#MEREOGBEDREDEMOKRATI

#DREVETAFDELTAGELSE

#DEMOKRATIGARAGE

ER DU VORES NYE DG PRAKTIKANT?

ER DU VORES NYE DG PRAKTIKANT?